Main menu:
Digte
I vilden sky
Akt I
Der ude bag skovbrynet,
hvor ræve og snoge
lusker i vilden sky.
Der ude bag vandskorpen,
hvor vandmænd og muslinger
skvulper i vilden sky.
Der ude bag forstanden,
hvor feer og alfer
danser i vilden sky.
Med storme og vandfald,
med snegle og møl
og det hele
foræret i vilden sky.
Der hviler kunstens gudinde
og overvejer sin gunst
med hurtige
streger i vilden sky.
Farvel til tidens svøbe.
Farvel til ulystens klamme bånd.
Farvel i vilden sky.
Nu synger de blå himle
og symbiosernes frugter
byder sig til i vilden sky.
Akt II
En nøgen model
viser stille kødets former
i vilden sky.
Ivrige former fødes
af penslers strøg
og kullets hvisken
i vilden sky.
Nye forkortelser tvinger
ydmyghedens gnist
på papiret
i vilden sky.
Akt III
I vilden sky.