Main menu:
Digte
Derinde
Den store fugl flyver
med brede sus i vingerne.
Over fjorde og bjerge
på fjerne planeter.
Varme pust glider sagte forbi
med lette smil.
Der inde et sted,
hvor den skal hen,
er trygheden dyb og evig.
Den ligner en svane,
men har ørnens blik
og hejrens ynde.
Den glider forbi
og bliver her endda.
Én gang følt giver vished
om usynlige bånd,
som ikke lader sig løse eller knytte
af nuets konflikter og sorg.
Så rejs dig
og skab et nyt univers,
hvor ingen kan såre dig
og hvor din sjæl
tænder stjernerne
på din indre himmel.
Lad kun tårerne glimte
som glade diamanter
med hver sit liv
og oceaner
af usynlige blomster.