Findovia

Frihed

Uendeligheden vinker skælmsk og lokkende.
Den rummer friheden
eller er det omvendt.

Kun et glimt,
men nok
til at tænde evighedens flamme
og ryste sørgmodigt
på korset af fordomme.

Domme, før hændelsernes udfald.
Domme, som kvæler friheden.
Domme, som nærer den falske tryghed.

Nuvel, giv slip på alt,
forstandens og logikkens magt.
Sig Ja til friheden uden krav.
Glem de påtagne love.
Vær selv loven.

Jeg lytter igen
og hører sangen,
som ikke har ord,
aldrig er den samme
og dog er underlig bekendt.

Den minder om
skovens mystik
og nattens stille dvale.

Selv friheden
må slippes for at opnås.
Valget synes let,
men kan ikke fremtvinges.

Den er der allerede,
men må glemmes
for at folde sig ud.
Frihed,
frihed,
fri af friheden.