Findovia

Filosofi

1. INTRODUKTION
Astrologien er et urgammelt symbolsprog i bogstaveligst forstand; fordi den kan hjælpe os med at forstå de tidsmæssige eller cykliske sammenhænge mellem de forskellig planetare og andre kosmiske energier og deres samspil samt deres indflydelse på vores liv. For at give astrologien mening og dybde må den ses i sammenhæng med brugerens bevidsthedniveau og filosofi samt det begrebsapparat, som vedkommende iøvrigt betjener sig af. Derfor har jeg i det følgende forsøgt at gøre lidt rede for mine egne tanker desangående.

2. BEGREBER
Det må være hensigtsmæssigt meget kort at omtale nogle begreber, holdninger eller indfaldsvinkler, som kan give læseren en vis fornemmelse af, om vi er på bølgelængde.
Jeg har gjort det lidt stikordsagtigt for blot at anslå nogle temaer og idéer, som jeg anser for vigtige for at få placeret astrologien i en større sammenhæng.

2.1. Bevidsthed
Bevidsthed er et spørgsmål om, hvor vågne eller "oplyste" vi er.
Bevidsthed er kilden til al eksistens og rummer derfor al viden.
Bevidsthed er feltet af alle muligheder og det er ubegrænset og allestedsnærværende.

2.2. Bevidsthedstilstande
Den strukturering af bevidsthedstilstande, som jeg foretrækker, er hentet fra Maharishi Mahesh Yogi, da den virker klar, enkel og meningsfuld. Jeg har skitseret indholdet heri i det følgende. Nærmere beskrivelse heraf kan bl. a. findes i Anthony Campbell's Seven States of Consciousness (ISBN 0 575 01659 0).

2.2.1. Dyb søvn
En tilstand uden bevidsthed om noget som helst - hverken den indre eller ydre verden.

2.2.2. Drømmesøvn
En tilstand med oplevelse af en i sædvanlig forstand uvirkelig eller hallucinatorisk verden.

2.2.3. Vågenhed
En tilstand med bevidsthed om den realitive virkelighed.

2.2.4. Transcendental bevidsthed
En tilstand med bevidsthed om den indre, absolutte virkelighed eller rene væren uden indhold og ingen oplevelse af den ydre virkelighed. Denne tilstand kaldes også "hvilende årvågenhed"; fordi sind og krop befinder sig i dyb hvile, dybere end i dyb søvn; men hvor man alligevel er mere årvågen end i almindelig vågen tilstand.

2.2.5. Kosmisk bevidsthed
Denne tilstand er karakteriseret ved, at den 4. bevidsthedstilstand er permanent til stede alle døgnets 24 timer samtidig med en af de 3 første eller "almindelige" bevidsthedstilstande . Denne tilstand betegnes ofte som oplysthed og indebærer, at personen har adgang til sit fulde bevidsthedpotentiale og ikke kun den forholdvis beskedne del (10%-25%) heraf, som psykologer anslår som fremherskende. Denne vurdering må nok tages med et pænt stort forbehold, da det er overordentlig vanskeligt at måle dette.

2.2.6. Gudsbevidsthed
Denne tilstand kaldes også forfinet kosmisk bevidsthed og er karakteriseret ved, at sanserne er blevet forfinede til at kunne opfatte det fineste eller mest fundamentale relative eksistensplan.

2.2.7. Enhedsbevidsthed
Denne tilstand er karakteriseret ved, at sanserne er blevet forfinede til også at kunne opfatte det absolutte eksistensplan, den rene eller transcendentale bevidsthed bag al eksistens. Derved erkendes altings enhed, som en direkte, reel virkelighed og ikke kun som et filosofisk postulat, hvoraf navnet.

2.3. Filosofi
Viden er struktureret i bevidsthed og er således forskellig i forskellige bevidsthedstilstande.
Objektivitet er en konvention, som kan være hensigtsmæssig i diverse praktiske anliggender.
Subjektivitet er en individuel erkendelse, som ikke kan måles og vejes. Det kan føre til den erkendelse, at alt andet end det, jeg oplever lige nu, er en illusion.

2.4. Astrologi
Astrologi er et enestående godt værktøj til at skaffe sig indsigt i sammenhængene mellem de kosmiske love og den menneskelige ånd, sjæl og krop.

Klassisk astrologi handler mest om spådomme og autoritære, "objektive" tolkningsmodeller.
Moderne astrologi handler mest om menneskers fødsels- og udviklingspotentialer og kreative, "subjektive" tolkningsdialoger.

Brugen af astrologi kræver, ligesom brugen af alle andre potente værktøjer, højest mulig bevidsthed og deraf følgende intuition, indsigt, kreativitet, indlevningsevne og etik.

2.5. Psykologi
Psykologien er en forholdsvis ung videnskab, som handler om, hvordan det menneskelige tanke- og følelsesliv fungerer.

Klassisk psykologi har primært et analytisk, forståelsesmæssigt sigte.
Moderne psykologi har et mere terapeutisk, følelsesforløsende sigte.

2.6. Astro-Psykologi
Astro-Psykologi kombinerer astrologiens muligheder for at skabe overblik over planetare potentialer og deres udKliksformer og sammenhænge over længerevarende udviklingsforløb med psykologiens muligheder for at gå i dybden med fundamentale og aktuelle betingninger og emotionelle og mentale oplevelser.

3. HOLDNINGER
3.1. Virkelighed
I daglig tale mener vi sædvanligvis den fysiske, praktiske, håndgribelige virkelighed, når vi referer til virkeligheden; men det er jo kun en meget lille del af virkeligheden.

Drømme, fantasier, tanker, følelser og hele vores spirituelle univers hører med til virkeligheden og udgør måske endda en større, mere potent og mere betydningsfuld del af virkeligheden.

Jeg oplever selv i stigende grad, at "virkeligheden" eller "sandheden" er det, som jeg til enhver tid oplever lige nu.

Det er naturligvis et valg. Et valg som i sin yderste konsekvens fører til at hævde, at virkeligheden er et valg.

3.2. Realisme
Realisme er summen af erfaringer om, hvad der ikke kan lade sig gøre.
Udvikling er at gøre det alligevel.Livet er et kronisk mirakel, som aldrig lader sig begrænse ret længe af gangen.

Hvad der var fuldstændig umuligt og utopisk for få år siden, er i dag banale selvfølgeligheder.
Fremtiden er derfor ikke et spørgsmål om, hvad der er muligt, men om hvad der er ønskeligt.

3.3. Ansvar
Hvis jeg kan fastholde denne oplevelse af, at virkeligheden er et valg, så påtager jeg mig også det fulde ansvar for mit liv, hvilket bl.a. indebærer at jeg ikke behøver at være offer for noget som helst og det giver frihed.

3.4. Skæbne
Dette fører til spørgsmålet om skæbne og dermed til hele den evindelige diskussion om skæbne kontra fri vilje. Den diskussion vil jeg ikke tage op her, men blot fremhæve, at hvis man vælger at underlægge sig en skæbne, så har man også givet afkald på en meget stor del af sit ansvar og sin frihed og dermed muligheden for at leve et virkelig kreativt liv.

Det kan være et betryggende valg; men spørgsmålet er så, om det ikke blot er en falsk tryghed, man opnår.

4. TOLKNINGSMODELLER
4.1. Generelt
En hvilken som helst type af observationer eller oplevelser kan danne grundlag for formulering af en tolkningsmodel, idet en tolkningsmodel blot er en eller anden form for systematik, hvormed man oversætter en observation eller en oplevelse til noget, man kan forstå eller på anden måde forholde sig til.

Hvis jeg for eksempel gentagne gange observerer, at sorte skyer på himlen medfører regnvejr, så vil jeg være tilbøjelig til at formulere eller definere en meget simpel tolkningsmodel, som kun indeholder én tolkning, nemlig at sorte skyer på himlen medfører regnvejr.

4.2. Religiøse
En religiøs tolkningmodel baserer sig på et religiøst trossystem, hvilket vil sige et trossystem, som rummer en tro på eksistensen af en eller flere guder. Der er dog lidt usikkerhed omkring brugen af ordene religion og religiøs.

Den oprindelige betydning af ordet kommer af latin "re-ligare", som betyder "at binde tilbage", hvormed menes at opnå kontakt med skabelsens oprindelse, og den kan så opfattes som værende en gud.

I daglig tale bruges ordet religøs dog ofte til at indikere, at en person har et mere eller mindre irrationel forhold til et eller andet, f.eks. fodbold eller penge eller for den sags skyld astrologi.

4.3. Videnskabelige
En videnskabelig tolkningsmodel baserer sig tilsvarende på et videnskabeligt trossystem, hvilket vil sige et trossystem, som bygger på de hævdvundne videnskabelige principper.

4.4. Objektive
En objektiv tolkningsmodel bygger på en aftale eller konvention om nogle kriterier, som der er enighed om blandt dem, der accepterer den pågældende model.

4.5. Subjektive
En subjektiv tolkningsmodel bygger alene på det enkelte individs egne oplevelser og valg, hvadenten de er af indre eller ydre natur. Der behøver ikke at være formuleret nogle kriterier, da en oplevelses eller en erkendelses validitet er et individuelt anliggende, som ikke kræver accept fra andre.