Grad Jomfruen 13o
Symbol
EN MAGTFULD STATSMAND OVERVINDER
EN TILSTAND AF POLITISK HYSTERI.

Grundtone
Fokuseringen af det kollektive behov for
orden og gensidig strukturel afhængighed
i en personlighed, som inkarnerer svaret på dette behov.


Ægtemandens rolle som befrugter af naturen
påtager sig en kollektiv, social betydning.

Vi befinder os på det stadium,
hvor en stærk erkendelse af selve formålet med eksistenscyklen
står over for de kaotiske efterladenskaber fra en destruktureret fortid.

Lederens karakteregenskaber bliver altid defineret af det behov,
som udtrykkes af den formløse sammenhobning af væsener,
som han af skæbnen er blevet kaldt på til at lede.

Lederen vil med tiden blive tilbedt
som ”den guddommelige fader” for det samfund,
han har struktureret.


Nøgleord
På dette stadium af den treogtredivte sekvens
ser vi en ny type karakterisering af den mangesidede polarisering
af det positive og det negative.

For os har vi en personlighed begavet med
KARISMA,
denne uhåndgribelige og mystiske energi,
som kommer fra en mands eller en kvindes åbenhed
over for den planetare evolutions energi.

Fra Dane udhyar´s "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen