Grad Jomfruen 5o
Symbol
ET MENNESKE BLIVER BEVIDST
OM NATURÅNDER OG SÆDVANLIGVIS
USYNLIGE, ÅNDELIGE FÆNOMENER.

Grundtone
Åbning til nye bevidsthedsniveauer.

I det første af denne sekvens' fem symboler
så vi individet i færd med at forsøge at uddrage
en bevidsthed om betydningsfulde former
og mening fra dagligdagens kontakter.

Nu, hvor sekvensen slutter, vises et videregående
erkendelsesstadium i dets indledende
og forholdsvis primitive karakter.

Bevidstheden strækker sig gradvist hinsides fysiske karakteristika
og bliver bevidst om energiprocesser,
d.v.s. om dynamikken i de kræfter,
som udtrykker sig på et ydre plan som livsformer.


Nøgleord
Dette er det sidste stadium
i den enogtredivte fem-foldige sekvens af faser
i bevidsthedens cykliske proces.

Forstanden er i sin objektiviserende og analytiske karakter
altid tilbøjelig til at give "navn og form" (nama og rupa på sanskrit) til det,
som den kommer i kontakt med i form af energiprocesser.

Den skaber billeder af energi eller følelser,
idet den relaterer dem til mere eller mindre velkendte sanseoplevelser.

Vi kalder dette
FORESTILLINGSEVNE. 

Fra Dane Rudhyar´s "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen