Grad Jomfruen 3o
Symbol TO SKYTSENGLE.
Grundtone
Usynlig hjælp og beskyttelse i krisetider.

Skønt bevidstheden muligvis ikke endnu er i stand til
at erkende det som en kendsgerning,
så er mennesket omgivet af ånd lige som fisk af vand.

Engle, devaer og lignende er ånd,
som har fået form som væsener.

I en vis forstand i det mindste
udgør de i fællesskab et eksistensområde,
som er komplementært til menneskeheden.

De er specialiserede energifelter,
som tilsyneladende er bevidste,
men ikke "fri" i menneskelig forstand
- d.v.s. fri til at være noget, de ikke er.

Fra seere og endda blot clairvoyante personer får vi at vide,
at de udgør hierarkier af enegidistribuerende former,
som understøtter alle livsprocesser
- især på de vegetabilske og telluriske områder -
såvel som beskyttende energier, der er knyttede til mennesker.

Moderne psykologer kan opfatte dem som symboler på
endnu latente kræfter i menneskets ubevidste.
Ved at være opmærksom på deres tilstedeværelse
og støttende energier kan et menneske undgå
den desperate følelse af ensomhed og fremmedgørelse,
som sædvanligvis gennemsyrer "sjælens nat"
og de symbolske fyrre dage i ødemarken.


Nøgleord
Dette tredje-stadiums-symbol kommer til dem,
som i høj grad har behov for dets beroligende virkning.

Det er et svar på symbolet på Korsfæstelsen.
De personlige egocentrerede følelser vil muligvis blive parteret og destrueret;
men i stedet kan mennesket udvikle en fornemmelse af
et dybtgående partnerskab med bevidstheder,
som, omend fuldstændig forskellig fra hans egen,
komplementerer hans dulmede sind.
Så kan han virkeliggøre
INDRE STYRKE. 

Fra Dane Rudhyar´s "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen