Grad Tyren 18o
Symbol
EN KVINDE LUFTER EN GAMMEL TASKE
IGENNEM DET ÅBNE VINDUE I SIT VÆRELSE.

Grundtone
Rensning af ego-bevidstheden.

På dette tredje stadium af den aktuelle sekvens
bør de to første stadier tages i betragtning som baggrund.

De traditionelle belæringer vedrørende menneskets natur
er på en eller anden måde blevet forsonet
med den ungdommelige begejstring,
som i ethvert udviklingsproblem ser et stridsspørgsmål
mellem ”godt” og ”ondt”.

Symbolet antyder,
at den virkelige fjende findes i sindet;
den er egoet og dets tilknytning til besiddelser.

Sindet viser billedligt som en ”taske”,
der nu er tom og behøver at blive luftet i solskinnet.
Men først må ”vinduet” åbnes og tasken tømmes.
 
Nøgleord
Vendingen, ”at rense sanseopfattelsens døre”,
er på det seneste blevet velkendt.

Men beholderen af sanseopfattelsens billeder
– dvs. ego-sindet -
behøver endnu mere at blive renset.

Nøgleordet er
RENSELSE.
 

Fra Dane Rudhyar's "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen