Grad Tyren 12o
Symbol
ET UNGT PAR KIGGER PÅ BUTIKSVINDUER.

Grundtone
Det ungdommelige egos fascination af dets kulturs produkter.

Kvinden vander blomster i sin have:
Dette er sindets indadrettede opmærksomhed,
idet det fryder sig over sin egen blomstring.

Men nu har vi en scene,
som symboliserer den udadrettede længsel følt af egoet,
som har polariseret sig selv og er blevet ”mand-kvinde”.

Mande-aspektet er den del af egoet,
som kræver direkte deltagelse i samfundet og verden af andre egoer.

At deltage fuldt ud kræver en speciel form for konkretisering
– og vi er stadigvæk i denne tredje scene,
hvis nøgleord er ”Konkretisering”.

Klæder, forskellige slags goder, udsmykninger
og arbejdsredskaber er nødvendige.
Bevidstheden besigtiger mulighederne;
de er definerede af den organiske natur (personlige evner)
og af ambitioner om succes i samfundet.
 
Nøgleord
Dette andet stadium er defineret som kontrast til det første.
Egoet bliver bevidst om, hvad samfundet kan tilbyde.
Dets opmærksomhed er rettet udad.

Et samspil finder sted mellem individet og hans kultur.
Han er i færd med at blive formgivet af,
hvad han ser og af udsigterne for vækst i samfundsmæssig prestige.

Det er en fase bestående i
SOCIALISERING AF ØNSKER. 
 

Fra Dane Rudhyar's "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen