Grad Løven 21o
Symbol
BERUSEDE KYLLINGER BASKER SVIMLE
MED VINGERNE, IDET DE FORSØGER AT FLYVE. 

Grundtone
Den ofte negative og til tider latterlige,
første erfaring med åndelige belæringer.

I Mellemøstens symbolik refererer vin, beruselse
og vingårde altid til ekstatiske oplevelser
og kontakten til mystiske eller okkulte skoler.

”Kyllinger” antyder her, at vi har med mennesker at gøre,
som er standardiserede produkter af deres kultur
og mere eller mindre udifferentierede eksemplarer af en social norm.

Bliver de ved et tilfælde eller på et for tidligt tidspunkt
udsat for okkulte oplevelser, reagerer de sædvanligvis på dem
på en yderst forvirret og ”svimmel” måde.

Det, der reagerer i dem, er egoet,
og egoet kan aldrig ”flyve”
(dvs. opleve åndeligt transcendentale realiteter på en gyldig måde).

Nøgleord
Dette første symbol i den niogtyvende fem-foldige sekvens
præsenterer et billede for os af den utilfredsstillende måde
mange mennesker i dag – især unge mennesker – tilnærmer sig det,
der giver sig ud for at være åndelige realiteter.

”Føden” kan være berusende, bevidsthedsudvidende;
men de indre åbninger mangler dybde og konstruktivitet,
uanset om de frembringer, hvad der forekommer
at være vidunderlige følelser, eller ej.

Man kunne her tale om faren ved
FOR TIDLIG BEVIDSTHEDSUDVIDELSE.

Fra Dane Rudhyar's "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen