Grad Løven 20o
Symbol
ZUNI-INDIANERE UDFØRER ET RITUAL TIL SOLEN.

Grundtone
En tilbagevenden til forherligelsen af naturenergier.

Medens det første symbol i denne fem-foldige sekvens
afbillede det storslåede i solens tilbagevenden efter et uvejr,
ser vi i dette sidste symbol en hentydning til
menneskets tilbagevenden til naturen og forherligelse
af solen efter den lange krise
bestående af ”civiliseret” liv i kunstige storbyer.

I efterhånden mange år har Pueblo-indianeren
for den trætte bybo og udtørrede intellektuelle
været et symbol på denne ”tilbagevenden til naturen”.

Efter hensynsløst at have ødelagt ham
ser vi ham nu som et levende eksempel på
at kunne leve fredeligt og harmonisk i grupper. 


Nøgleord
Dette femte symbol i den otteogtyvende sekvens
giver os et billede af en venden op og ned på vores samfundsstyrede aktiviteter
og åbner vejen for os til den mest dybtgående udløsning
af vores længe fornægtede rodenergier.

Naturmennesket forbinder bevidst sig selv med kilden til alt liv på Jorden.
Og det betyder
IDENTIFIKATION GENNEM TILBEDELSE
– og helliggørelsen af den skabende energi.

Fra Dane Rudhyar's "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen