Grad Løven 7o
Symbol
STJERNEBILLEDERNE LYSER STRÅLENDE
PÅ NATTEHIMLEN.

Grundtone
 Styrken i grundlæggende åndelige værdier,
som handler om menneskets
almindelige menneskelighed
og alle varige arketyper.

Oplevelsen af nattehimlen med dens mangfoldighed af stjerner,
som er særligt strålende i alle de lande,
hvor astrologien kom fra, er lige så grundlæggende
og arketypisk en oplevelse som oplevelsen af
solopgang, fuldmåne og årstidernes skiften.

Alle folkeslag på denne Jord har udviklet begrebet, stjernebilleder.
Sandsynligvis på grund af et behov for at finde orden i tilværelsen
og for at personificere alt, som kunne gives en varig form.

Sådanne personificeringer kan kaldes ”psykiske projektioner”;
men projektionsbegrebet bør ses at virke begge veje.
Hvis mennesket projicerer sin grundlæggende menneskelige natur
på den stjernefyldte nattehimmel, er det så ikke lige så logisk at sige,
at universet projicerer sit eget evigt udviklende mønster af orden
på den menneskelige natur?

I begge tilfælde har vi at gøre med arketypiske faktorer,
som varer gennem en lang række generationer.


Nøgleord
Dette andetstadiumssymbol står atter en gang i perfekt kontrast til det foregående.
De næsten uforanderlige stjernegruppemønstre står i modsætning
til rækken af evigt foranderlige moder og sociale værdier.

Nøgleorder her er
VARIGHED.

Fra Dane Rudhyar's "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen