Grad Løven 2o
Symbol
EN FÅRESYGEEPIDEMI.

Grundtone
 Individuelle krisers evne til
at sprede sig i et fællesskab.

Dette symbol bør tolkes på to niveauer
uden at knibe uden om de problemer,
som fremstilles af det oprindelige ordlyd.

Hvad indebærer en epidemi og hvorfor fåresyge?
Den bredere betydning af en epidemi er, at et enkelt individ kan,
hvis han er smittet med en vis sygdom, sprede denne
til et stort antal personer i sine omgivelser,
og i nogen tilfælde over hele kloden.

I det foregående symbol blev vi konfronteret med
den individuelle krise, og dens farlige risici for individet blev antydet.

Nu har vi at gøre med en proces, som påvirker hele samfundet.
Dette peger tydeligvis på, at hele menneskeheden har mulighed
for at blive påvirket af, og dermed, bevidst eller ej,
ikke kan undgå at blive involveret i de kritiske situationer,
som noget individ eller en speciel gruppe mennesker bliver udsat for.

Hvorfor så en fåresygeepidemi?
En børnesygdom antydes;
men den kan have meget alvorlige konsekvenser for voksne mænd,
som får den, da den ikke alene påvirker lymfekirtlerne,
især i halsområdet; men også testiklerne.

Hvis Vædderens tegn symboliserer fødsel
som en naturlig organisme på denne Jord,
så repræsenterer Løven (i det mindste potentielt) genfødsel
– på planet af den bevidste og forstandsbaserede individualitet.

Således er Løvemanden i denne forstand endnu kun et ”lille barn”
– man kunne sige en vordende indviet, et barn i ånden.

Fåresygens relation til de sexuelle kirtler er karakteristisk;
for at gå ind i den bevidste og individualiserede
forstands område kan påvirke sexualkraften,
enten gennem overstimulation og irritation
eller med hensyn til frivilligt asketisk afsavn.

Nøgleord
Dette andetstadiumssymbol tilvejebringer en kontrast til det første symbol.
Det, der var et individuelt problem, ses nu som en kollektiv fare.

Vi har således at gøre med
DEN SMITTENDE SPREDNING
AF INDIVIDUELLE ERFARINGER.


Fra Dane Rudhyar's "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen