Grad Krebsen 20o
Symbol
VENETIANSKE GONDOLIERER
SYNGER EN SERENADE.

Grundtone
Lykke som en overtone i social integration
og tilpasning til skik og brug.

Venedig kan betragtes som symbolet på en social bevidsthed,
der er opstået direkte fra den menneskelige naturs ubevidste drifter
– fordi byen steg op af havet,
akkurat ligesom lotusblomsten flyder på søen
med sine rødder plantet i bundens mudder.

De serenadesyngende gondolierer ”flyder” på vandet
og deres sange stiger op til balkonerne,
hvor bevidsthedens ”blomst”, den elskede, muligvis vil vise sig.

Denne optræden af grundlæggende menneskelige drifter,
der søger accept af den bevidsthed,
som huses i egoets strukturer,
udøves i overensstemmelse med sociale traditioner.

Alting spiller sin rolle, og mennesket oplever social lykke og en følelse af fuldbyrdelse.


Nøgleord
Dette er det femte af den toogtyvende sekvens på fem symboler.
Behovet for individuel integration, som repræsenteredes af det første symbol
– integration gennem meditation på oldgamle traditionelle former –
afspejles nu i behovet for social integration
gennem acceptable følelsers elegante og standardiserede skuespil.

Nøgleordet kunne være
FEST.

Fra Dane Rudhyar's "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen