Grad Krebsen 17o
Symbol
UDFOLDELSEN AF MANGE FORSKELLIGE MULIGHEDER
FRA EN ENKELT OPRINDELIG KIM. 

Grundtone
Livsdriften til at virkeliggøre ens fødselspotentiale.

Det, der er afbilledet her, er simpelthen spiringsprocessen.
Efterhånden som den udfolder sig fra det adskilte frø,
bryder planten igennem jordskorpen og strækker sig op imod lyset.

Dette er en dynamisk proces,
som er udadvendt i kontrast til den mere statiske
og indadskuende integration-gennem-forståelses-proces,
som er afbilledet i det foregående symbol.

Spiring er korsfæstelsen af frøet.
Frøet bliver til spiren, akkurat ligesom den tibetanske studerende,
der stille og fredfyldt mediterer på mandalaen,
efterfølges af den kristne korsfarer
– og på et materialistisk produktivitetsplan af ingeniør-teknologen,
der er opsat på at forvandle kloden til størst mulig glæde
for det størst mulige antal mennesker.


Nøgleord
Som sædvanligt tilvejebringer det andet stadium af den fem-foldige sekvens
en kontrast til det første.
Handling danner en modpol til meditation.

Den voksende selverkendelsesproces
– som ikke behøver at betyde mere end en udvidelse af egoet gennem erobring –
danner en kontrast til det indadskuende studium af den strukturelle relation
mellem og mening med de forskellige energier og potentialer
i ens natur (svarupa på sanskrit).

Nøgleordet er
VÆKST.
Fornemmelse for form, men af ens egen individuelle form,
ikke et ydre sociokulturelt mønster. 

Fra Dane Rudhyar's "An Astrological Mandalapan/>" - Oversat af Hans Find Andersen