| Grad | Krebsen 14o |
| Symbol |
EN MEGET GAMMEL MAND STÅR OVER FOR ET ENORMT MØRKT OMRÅDE I NORDØST. |
| Grundtone |
Fuldbyrdelse gennem transcendering og uforanderlig visdom. Dette symbol beskriver Den Vise Gamle Mand, en arketypisk figur, som findes i alle symbolsystemer. I okkult terminologi er nordøst den retning, hvorfra åndelige kosmiske energier kommer ind i den jordiske sfære. Dette skyldes sandsynligvis, at Jordens polarakse hælder ca. 23 grader væk fra den linje, der står præcist vinkelret på dens kredsløbs plan. Således ikke alene afviger vores klodes virkelige pol fra Jordens kredsløbs plans pol; men den ændrer hele tiden sin retning, idet den i tur og orden peger på flere store ”polcirkulerende” stjerner i løbet af den såkaldte præcessionscyklus (eller det ”tropiske år” eller den store polarcirkel), som varer lidt mindre end 26.000 år. På grund af denne hældning af polaraksen har vi det fænomen, som består i årstidernes skiften. I den tidlige Guldalder fandt formodentlig ingen sådan skiften sted; et ”evigt forår” herskede. Dette er den (traditionelt set) åndelige tilstand. Den Vise Gamle Mand vender ansigtet mod den uforanderlige virkelighed, det sande nord – som for os ligger i en nordøstlig retning. Han står over for tomrummet, det tilsyneladende mørke, som er et intenst lys, der er usynligt for vores sanser. |
| Nøgleord | Da dette er et fjerdestadiumssymbol i den fem-foldige sekvens, er der som sædvanligt et vink om en teknik. Det antydes, at man ved konsekvent og over en lang periode at meditere på den uforanderlige og åndelige virkelighed i selve kernen af alle oplevelser kan opnå den højeste og ældgamle visdom. I dette symbol ser vi en vej, der når hinsides fænomenernes verden og går i retning af DEN EVIGE SANDHED. |
Fra Dane Rudhyar's "An Astrological Mandala"strong/> - Oversat af Hans Find Andersen