| Grad | Vædderen 14o |
| Symbol |
EN SLANGE LIGGER
SAMMENRULLET NÆR EN MAND OG EN KVINDE. |
| Grundtone |
Identifikation i et to-polet parforhold med den upersonlige rytme i naturenergier. Symbolet for Fase 4 afbilleder en forelsket mand og kvinde, som går en tur sammen. På dette nye og mere mentalt stimulerede erfarings- og bevidsthedsniveau dukker en ny faktor op: slangen, hvis sammenrulning repræsenterer den spirallignende evolutionsproces – ikke blot ”sex” i følge skaberen af renselsessymboler, Sigmund Freud. Vi kan forstå dette ”trekantede” billede – mand, kvinde og slange – hvis vi relaterer det til det foregående symbol i rækkefølgen, anarkistens eller aktivistens ueksploderede bombe. Trangen til at sprænge en struktur i luften, som i aktivistens tankegang på en eller anden måde er blevet et symbol på det etablerede samfundssystem – den herskende elite – er sædvanligvis et fremmedgjort eller umodent sinds protest, som afviser parforhold; fordi han i sådanne relationer ville indtage en underordnet position. I dette symbol repræsenterer slangen de to polariserede menneskers accept af parforhold. Der må være polarisering, før der kan opstå fuldbyrdelse. Så mange nutidige livs tragedie er, at mænd og kvinder ikke kan finde deres sande polære partner, når de er blevet tydeligt individualiserede. Da de ikke er fuldbyrdede på rodplanet af menneskelige følelser og livgivende kræfter, tilbringer de deres liv med at søge efter den ideelle komplementære person, som ofter er blevet glamouriseret som ”tvillingesjælen”. Denne søgning kan komme til udtryk på mange planer. På det mystiske plan har vi eksempler som det ”åndelige ægteskab” mellem Sankt Francis af Assisi og Sankt Clara og af nyere dato mellem Sri Aurobindo og Mother Mira. Historien om Adam og Eva (på hebræisk: Ish og Isha – meget mere betydningsfulde navne!) refererer til dette polariseringsprincip, skønt historien er blevet vendt på hovedet af præstelige intellekter for at tjene deres formål. Adam og Eva accepterede ikke tilstedeværelsen af Fristeren, men af Individualisereren, som forsøgte at få dem født ud af moderskødet for ubevidst passivitet over for naturens gud. Men resultatet af denne oplevelse skræmte dem. De ”skjulte sig”; de mislykkedes i individualiseringens store prøve, og i denne forstand er denne fiaskos arketype dybt indprintet i menneskehedens kollektive ubevidste. Den gentages igen og igen. Moderne ”individer” står over for en anden prøve; men de forstår ikke dens mening. Det er prøven på polariseret bevidst deltagelse i evolutionsprocessen – en polarisering, som kunne opløse fremmedgørelse, isolation og egocentricitet. Dette var i det mindste i en vis forstand den gamle tantriske opfattelse i Indien; men i dag accepterer mange unge kun denne tankegang på et overfladisk plan og går glip af dens virkelige væsen. De kan ikke forstå meningen med at gå ind i slangen, dvs. med at udvikle æonisk bevidsthed og den transpersonlige måde at leve på, som en gang var karakteriseret med ordene: Jeg lever ikke; men Kristus lever mig – Kristus, hvis symbolske tal i den gnostiske lære er 888. |
| Nøgleord | På dette fjerde stadium af den tredje fem-foldige sekvens bliver vi konfronteret med et billede, som antyder den transpersonlige vej til ”kosmifikationen” af begær og den bevidste accept af polarisering som løsningen på de problemer, som er opstået ved individualisering. Men det behøver ikke at betyde det, der for tiden menes med ”sex” og forherligelsen af orgasme. Det antyder snarere RITUALISERINGEN AF PARFORHOLD. |
Fra Dane Rudhyar´s "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen