Grad Vædderen 12o
Symbol EN KILEFORMET FLYVEFORMATION AF VILDE GÆS.
Grundtone
En idealistisk tro på et mentalt billede af universel orden.

Den vilde gås er den mystiske fugl, hamsa, i Hindu-traditionen.
Dette ord, som er dukket op igen i forskellige kulturer (Hansa ligaen
i tyske byer i den sene middelalder og El Hansa,
grundlæggeren af drusernes okkulte broderskab
i Libanon i korstogstiden), har altid haft i det mindste en undertone
af integration på et spirituelt eller økonomisk udviklingsmæssigt plan.

Den hinduistiske hamsa var symbolet på
menneskets transcendentale sjæl.

Hvad tidligere tolkninger af dette sabiske symbol
er mislykkedes med at fange er,
at flyveformationen af gæs ikke blot fremviser en
bemærkelsesværdig geometrisk V-form,
som bevæger sig hen over himlen,
men også at den flyvning er årstidsbestemt
og derfor i samklang med planetare rytmer.

Den symboliserer således i kontrast til den social-politiske
orden i en nation, som er repræsenteret af den hersker.

Det er orden, som er gjort synlig på baggrund af den klare himmel.
Det er en ”himmelsk” form for orden,
selv om det er jordisk fødte fugle,
der åbenbarer den gennem deres evne til
at fastholde strukturen i deres flyveformation.

Symbolet refererer derfor til sjælebevidstheden,
som den visualiseres af det himmelorienterede sind.
Denne sjælebevidsthed kan alligevel kaldes transcendental;
fordi den endnu ikke er blevet ”inkarneret”.

Nøgleord
Da dette er et andet stadium i den tredje fem-foldige sekvens,
som påbegyndtes med Fase 11, må vi overveje,
hvad det afbilleder i kontrast til det forudgående symbol.

En grundlæggende bevidsthedsmæssig dualisme er således antydet.
Vi ser muligheden for,
at en konflikt mellem kosmiske og sociale ordensprincipper opstår.

Princippet for
KOSMISK ORDEN
polariserer den alt for menneskelige tillid til den sociale forestilling om lov og orden.
 

Fra Dane Rudhyar´s "An Astrological Mandala" - Oversat af Hans Find Andersen