Findovia

Etik

Generelt
Etik handler om, hvad der er ret og forkert handling og det er i virkeligheden umuligt at analysere og vurdere sig frem til, da det helt afhænger af fra hvilket bevidsthedsniveau og hvilken synsvinkel, man anskuer det.

Ultimativt må man bringe sig i fuld harmoni med naturens fundamentale love for altid at kunne handle etisk korrekt og det kræver, at man er totalt rodfæstet i den kilde, hvorfra disse love udspringer - altså i den rene bevidsthed. Da det endnu er et meget lille antal personer, der har opnået denne tilstand, må vi alligevel forsøge at formulere nogle etiske principper, som vi kan lade os vejlede af.

Her kommer vi så ind på forskellen på etik og moral, som ofte forveksles og dermed bidrager til den almindelige usikkerhed, uklarhed og inkonsekvens på området. Personligt opfatter jeg etik som værende principbaseret og moral som værende regelbaseret. I managementsprog kunne man sige, at etik hører til i den strategiske, mere abstrakte sfære, medens moral hører til i den operationelle, mere konkrete sfære.

I det følgende har jeg listet en række bud på nogle etiske krav til brugen af astrologi. Rækkefølgen er ikke udtryk for nogen prioritering eller gennemarbejdet systematik, da begge i så høj grad afhænger af den enkelte, aktuelle tolkningssituation.

Kun positive tolkninger
Det må være indlysende, at man som astrolog udelukkende fremkommer med konstruktive, positive, livsfremmende tolkningsforslag, da alt andet ikke reelt gavner klienten og i virkeligheden kun kan opfattes som projektioner af astrologens egne utilstrækkeligheder og frustrationer m.m.

Åbne tolkninger
Tolkningsforslag bør gøres mest muligt åbne for at støtte klienten i at erkende, at de begrænsninger, han eller hun oplever ikke skyldes astrologiske forhold; men udelukkende egne, indre betingninger, som det tilmed er noget, klienten selv skulle kunne gøre noget ved, eventuelt med terapeutisk bistand.

Tavshedspligt og fortrolighed
Det turde være indlysende, at astrologer pålægger sig selv tavshedspligt og på enhver måde værner om den fortrolighed, som nødvendigvis må udvises i en seriøs, personlig konsultation af enhver art.

Tolkning af 3. person
Det må betragtes som uetisk at udtale sig om 3. persons horoskop uden dennes udtrykkelige accept. Det gælder både i partnerskabskonsultationer, undervisningssituationer og offentlig omtale af f.eks. kendte personers horoskoper.

Profetier kontra visioner
Det må betragtes som overordentlig uetisk at fremkomme med profetier, spådomme og forudsigelser af enhver art, da sådanne kan have en destruktiv, selvopfyldende effekt. Ingen er reelt kompetent til at determinere fremtiden for andre mennesker. Dette er netop et essentielt tema i vores frigørelse fra fortidens angst- og magtbaserede kulturfænomener, som vi må gøre op med for at fremme skabelsen af en ny tidsalder med en stadig voksende livskvalitet, hvor respekten for det enkelte menneskes og det enkelte samfunds spirituelle potentiale sættes i højsædet.

Visioner og alternative udviklingsscenarier kan derimod være befordrende for en sund, kreativ og livsfremmende debat om, hvad vi vil med vores liv og vores fælles fremtid.
For tydelighedens skyld skal det nævnes, at jeg opfatter profetier, spådomme og forudsigelser som værende lukkede, autoritære og deterministiske domme om fremtiden; medens visioner er åbne, inspirerende og kreativitetsfremmende beskrivelser af fremtidsønsker og -muligheder.

Blindtolkninger
Blindtolkninger og herunder også computertolkninger udgør et alvorligt etisk problem, især hvis de ikke ledsages af en solid orientering om sådanne tolkningers ofte totalt misvisende og dermed destruktive fejltagelser og misforståelser.

Soltegnsastrologi
Den hævdvundne praksis med at benytte astrologi som underholdning i ugeblade, aviser og lignende må anses for at være temmelig problematisk, når det drejer sig om at få astrologien til at fremstå som et seriøst fag. Denne anvendelse af astrologien kan føre til misforståelser m.h.t., hvad astrologi er, hvorfor den på en eller anden måde bør ledsages af en orientering om, at der er tale om en tillempet, populær version af astrologien, som mere handler om underholdning end om seriøs videnformidling.

Ansvar
Med viden følger ansvar. Da astrologien er et særdeles potent videnområde følger også et særlig stort ansvar for, at denne viden formidles og anvendes på en etisk forsvarlig måde. Da viden er struktureret i bevidsthed, må astrologer også påtage sig et ansvar for at prioritere deres egen personlige og bevidsthedsmæssige udvikling højt. Ja, endda højere end deres faglige udvikling.

Autorisation og certificering
Dette tema er under overvejelse; men går på, om det i virkeligheden er etisk forsvarligt at autorisere og certificere nogen som helst til noget som helst.

Hele autorisations- og certificeringsproblemet er så komplekst, at jeg finder det vanskeligt at forenkle med ret meget andet end ovenstående meget kategoriske udsagn.

Vi lever i en kultur, som er ekstremt autoritetsfikseret; men da vi forhåbentlig er inde i en generel, global, både individuel og kollektiv bevidsthedsudviklingsproces, kan man forestille sig, at vi netop finder frem til en kultur, hvor alle lever i en høj grad af samklang med naturens fundamentale love og dermed opnår autorisation fra Selvet og således ikke behøver at få den fra andre mennesker.

Specifikt og aktuelt for astrologer vil jeg ønske, at vi ikke behøver at bukke under for hverken ydre samfundskrav eller indre, kollegiale krav om autorisation og certificering, da det vil have en alvorlig forfladigende og ansvarsforflygtigende effekt. Diverse tests og eksaminer kan ikke reelt sikre, at en astrolog er en sober, kompetent, ansvarlig og bevidst rådgiver eller underviser. At være astrolog er ikke et simpelt, konkret håndværk, som kan måles og vejes. Det er en meget sammensat opgave, hvor netop de ikke målbare elementer som bevidsthedsniveau, menneskekundskab, indlevningsevne, intuition, kreativitet og tolerance m.m. er langt vigtigere end de astrologifaglige sider af sagen.
Afsluttende bemærkning

Når dette er sagt eller skrevet, melder spørgsmålet om det etiske i at pålægge andre etiske krav og i at dømme om andre menneskers etik sig.